



|
Musikforsyningen |
|
Lidt go' musik gør mange mennesker glade |
|
Om os |
|
Tlf: 98 67 21 38 E-mail: s@gregersen9670.dk |
|
Som mange andre amatørorkestre i landet er Løgstør Musikforsyning opstået ved at tidligere medlemmer af det lokale FDF orkester gerne ville holde deres interesse for at spille musik ved lige. I Løgstør dannedes i 1970 Løgstør Blæserne og man har senere haft en tilgang af medlemmer fra Løgstør garden efter at Løgstør FDFs orkester blev nedlagt. Løgstør Blæserne bestod indtil 1990, hvorefter Løgstør Musikforsyning opstod i sin nuværende form. Orkestret består i dag af 18 musikglade m/k mellem 25 og 75 år. Orkestrets repertoire består af almindeligt underholdningsmusik, herunder tyrolermusik. Omkring juletid har orkestret sin travle tid med musik på plejehjem, i indkøbscentre, kirker og på det traditionsrige ”Juleskib”, der ankommer til Løgstør den sidste søndag før jul – en aktivitet orkestret har deltaget i over 30 år. Som tyrolerorkester har vi bl.a. underholdt med Jodle Birge ved én af hans fanklubs fester i Oue forsamlingshus. Orkestret optræder med tyrolermusik i tyrolertøj. Orkestret har ved flere lejligheder spillet ved lokale pengeinstitutters aktionærmøder, dels med underholdningsmusik ved gæsternes ankomst til mødet, dels under og efter spisningen. Af praktiske grunde spiller Løgstør Musikforsyning fortrinsvis i Himmerland og Han Herred.
|
|
Kontakt: |
|
Musikforsyningen 9670 Løgstør |